Ambassaden anbefaler, at man sørger for at parkere sin bil i et overvåget område
Der er stor risiko for, at danske og EU nummerplader kan blive stjålet i Rusland, hvis køretøjet ikke er parkeret i et overvåget område. Som regel sker tyveriet af udenlandske nummerplader med henblik på at afpresse penge af bilens ejer.
Skulle uheldet være ude, og har du fået dine nummerplader stjålet, er det vigtigt, at du straks:
1. Anmelder tyveriet af de danske nummerplader til den lokale politistation i Rusland og får udstedt en politirapport/tyverianmeldelse
2. Kontakter SKAT og Borgerservice i din hjemkommune i Danmark, hvor du kan bestille et nyt sæt nummerplader til bilen.
3. Sørger for, at de nye nummerplader leveres så hurtigt som muligt.
4. Anmelder tyveriet af de danske nummerplader til det danske politi.