Legalisering
Fra 1. januar 2007 er det blevet nemmere at få legaliseret sine dokumenter.
Når et dokument har fået påtegnet en Apostille, er det i de fleste tilfælde ikke længere nødvendigt med endnu en legalisering på det pågældende lands ambassade. Du kan dog kun springe ambassadens legalisering over, hvis dokumentet skal bruges i ét af de ca. 100 lande, som er med i Apostille-konventionen, heriblandt alle EU-lande og Rusland.
Tidligere skulle et dokument gerne gennem 3-4 legaliseringer hos forskellige ressortmyndigheder. I dag vil du i de fleste tilfælde kunne nøjes med en enkelt legalisering i form af et særligt Apostille-stempel i Udenrigsministeriet i Danmark og altså IKKE hos ambassaden eller konsulatet.
Se listen med Apostille-landene her.
Ønsker du at læse mere omkring legaliseringer klik venligst her.
Hvad angår legaliseringer fra de centralasiatiske lande, som IKKE er optaget i Apostille-konventionen kan ambassaden yde bistand i form af legalisering.
Udenrigsministeriets
Legalisering
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 12 33
Fax: 33 92 01 38
E-mail: [email protected]