Spring til indhold

Kørekort

Herunder finder du nærmere information omkring procedurerne for udstedelse af kørekort.

Internationalt kørekort

Det er som privatbilist ikke nødvendigt med et internationalt kørekort i Rusland, såfremt man kan fremvise en apostilleret oversættelse til russisk af det danske kørekort. Indehavere af internationale kørekort, skal fortsat fremvise det danske kørekort, samt en apostilleret oversættelse.

Læs mere her om legalisering og apostille.

Et internationalt kørekort gælder ét år.

Du kan få udstedt et internationalt kørekort på den danske ambassade i Moskva og på Generalkonsulatet i Sankt Petersborg, hvis du møder op personligt, udfylder ansøgningsskemaet, som kan fås på ambassaden og medbringer:

■ Dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen ellers et gyldigt pas samt dit kørekort.

■ Har du ikke et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldig pas skal du medbringe original dåbsattest, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

■ Der skal medbringes et vellignende foto af ansøgeren. Billedet skal være i størrelsen 35x45 mm. (hovedet - fra hagespids til hårtop - skal fylde 30 - 36 mm. i højden. Se specifikationer her.

Kørekortansøgningsskema
 (P22)

Mistet kørekort eller fornyelse af kørekort

■ Der skal medbringes Kørekortansøgningsskema (P22)

■ Der skal medbringes et vellignende foto af ansøgeren.

Billedet skal være i størrelsen 35x45 mm. (hovedet - fra hagespids til hårtop - skal fylde 30 - 36 mm. i højden. Se specifikationer her.

Læs mere her om gebyrerne for fornyelse af kørekort.

Fornyelse og erstatningskørekort

Kun borgere med fast bopæl i Danmark kan indlevere ansøgning om fornyelse eller erstatningskort for mistet dansk kørekort til ambassaden.

Fra 1. januar 2017 skal alle som har dansk kørekort, men som ikke har fast bopæl i Danmark, henvende sig til politiet i deres bopælsland med henblik på fornyelse af kørekort. Borgere uden fast bopæl i Danmark kan ikke indlevere ansøgning om fornyelse af kørekort til ambassaden. Læs mere her.