Gå til indhold

Internetsvindel

Pas på internetsvindel, særligt ved online dating.

Chat og dating via internettet er i dag meget udbredt. Det betyder større bekendtskabskredse for alverdens folk. Desværre betyder det også større risiko for at blive snydt og bedraget.

Foranlediget af en række beklagelige episoder, hvor personer via internettet har forsøget at franarre danskere penge, ser ambassaden sig nødsaget til at udsende følgende advarsel:

Såfremt De har etableret kontakt med en russisk kvinde eller mand via internettet, ikke har truffet vedkommende og har mistanke om, at der er tale om svindel, kan det under ingen omstændigheder tilrådes at overføre penge til vedkommende.

På følgende link kan De læse mere om denne type svindel, kaldet scam: http://www.romancescams.org/.

Ovenstående link har ikke forbindelse til den danske ambassade, men er ment som en hjælp til danskere, der vil finde ud af, om de er udsat for svindel.