Spring til indhold

Praktik på generalkonsulatet

Generalkonsulatet i Sankt Petersborg søger praktikanter

Hos det Kongelige danske Generalkonsulat får du en unik mulighed for at hjælpe danske virksomheder internationalt. Du får mulighed for at at opleve det russiske marked, og arbejde tæt med de danske virksomheder, der befinder sig på det. Det er kort sagt et spændende, uddannelsesrelevant og udfordrende praktikforløb.

Det danske Generalkonsulat udgør sammen med handelsafdelingen ved Ambassaden I Moskva, Udenrigsministerets eksportråd i Rusland. Det er Generalkonsulatets vigtigste opgave at hjælpe danske virksomheder på det russiske marked - samt en række nærliggende markeder. Generalkonsulatet assisterer således danske virksomheder i forhold til eksport, netværk og investeringsmuligheder.

 

Praktikantopgaver:

Vores praktikanter er involverede i alle aspekter af det daglige arbejde på kontoret i hjertet af Sankt Petersborg. Dette inkluderer bl.a. partnersøgninger, informationsovervågning, planlægning af seminarer, eksportfremstød og nyhedskommunikation både i form af nyhedsbreve og sociale medier. Praktikanten kan forvente at få et solidt indblik i international forretningsudvikling fra et altid spændende og meget aktuelt marked.

- Informationsovervågning- og indsamling

- Planlægning af eksportfremstød, seminarere og handelsmesser

- Kommunikationsplanlægning, herunder sociale medier og nyhedsbreve

- Markedsanalyser

- Partersøgning og virksomhedskontakt

- Gennemførsel af eksportfremstød

 

Generalkonsulatet tilbyder:

Vi tilbyder et afvekslende og energisk arbejdsmiljø med tæt faglig vejledning og muligheden for at opnå relevant erfaring. Derudover kan du få konkret viden om arbejdet med danske virksomheders ageren på eksportmarkederne, samt få en bred indsigt i den økonomiske, politiske og sociokulturelle situation i verdens største land - Rusland. Gennem hele praktikforløbet vil du have mulighed for at bruge din teoretiske viden til at hjælpe med at udvikle ideer, som kan bidrage til at udvikle dansk eksport til Rusland.

 

Sankt Petersborg tilbyder:

Kulturelt byder Skt. Petersborg på store oplevelser - alt fra storslåede paladser, broer og bygninger, til hyggelige cafeer, parker og floder, og til fodbold og ballet i verdensklasse. Skt. Petersborg er med en befolkning på omkring 5 millioner mennesker, Europa's fjerdestørste by. Byen emmer af historie, forskellige nationaliteter og liv. Skt. Petersborg er kendt som værende en af de mest aktivt udviklende regioner i Rusland, og mere vestlig orienteret end andre dele af Rusland.

 

Vi forventer, at du:

- Har interesse i eksportfremme på det russiske marked

- Kan biddrage med idéer og input i det daglige arbejde

- Er social, engageretm udadvendt, fleksibel og trives med at arbejde under pres

- Taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau

- Er tilmeldt et stadium på en højere læreansalt, og har opnået en bachelorgrad indenfor relevant område

- Er dansk statsborger, eller har en længerevarende fast tilknytning til Danmark

- Er erfaren IT-bruger

- Russisk er en fordel, dog ikke et krav.

 

Jobbets studierelevans:

Der er tale om uddannelsespraktik, og praktikforløbet vil derfor blive tilrettelagt på en måde, der vil kunne sikre meritoverførsel, hvis den pågældende uddannelsesinstitution tillader det.

 

Praktikvilkår:

Praktikopholdet løber fra 1. august 2017 til 31. januar 2018. Praktikopholdet er ulønnet, men der ydes et tilskud på 3.000 kr. om måneden til delvis dækning af transport-, forsikrings og boligudgifter. Praktikanten er selv ansvarlig for at finde en bolig, men Generalkonsulatet er behjælpelige med videreformidling af kontakter.

Forinden praktikopholdets begyndelse skal praktikanten sikkerhedsgodkendes. Interesserede bedes derfor henvende sig i god tid, idet sikkerhedsgodkendelsen i visse tilfælde kan tage op til tre måneder. Sidste frist for ansøgning er derfor torsdag den 22. marts 2017 inden midnat. Send din ansøgning vedlagt CV, seneste eksamensudskrift og evt. udtalelser i ét samlet PDF-dokument til ledgkl@um.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vores nuværende praktikanter Katrine Overgaard Stevnhøj Pedersen (katope@um.dk) & Christian Ramsdahl (chrram@um.dk)

~

           

Det danske generalkonsulat i Skt. Petersborg