Spring til indhold

Mangler du et kontor i Sankt Petersborg?

Med Eksportrådet i Ruslands inkubatorordning kan du afprøve markedsmulighederne på eksportmarkedet i Rusland enkelt og billigt. Lej kontorfaciliteter i Sankt Petersborg og få kommerciel og administrativ hjælp af Eksportrådet.

Inkubatorordningen

Med Eksportrådet i Ruslands inkubatorordning kan du enkelt og billigt afprøve etablering på det russiske marked.
Inkubatoren er et kontorfællesskab med egen indgang i tilknytning til Det Danske Generalkonsulat.
Du kan, fra du træder ind af døren, koncentrere dig om at afprøve mulighederne på det russiske marked, da du vil få adgang til et fuldt operationelt kontor og blot selv skal medbringe en computer.


Det får du i inkubatoren

·   Adgang til et fuldt operationelt kontor, herunder internet og telefon samt

    mulighed for at printe, faxe, kopiere mm.

·   ”Delt” receptionist mellem 10 og 17 på hverdage.

·   Administrativ bistand i forbindelse med for eksempel booking af hoteller og

    transport samt hjælp til registrering af virksomhed mm.


Der ydes ikke juridisk rådgivning eller bistand til selvangivelser i inkubatoren, men Eksportrådets rådgivere kan hjælpe med etablering af kontakt til relevante advokat- og revisionsfirmaer.


Hvad koster det

Prisen for benyttelse af inkubatorordningen varierer alt efter lokalitet og serviceaftalens omfang.
Kontakt Eksportrådet i Sankt Petersborg for at få et tilbud.
 

Brug Eksportrådets globale netværk

Ved at benytte inkubatorordningen, får du en enestående mulighed for at udnytte Eksportrådets store globale netværk af rådgivere med lokal ekspertise.


Via Udenrigsministeriets ambassader, generalkonsulater og handelskontorer er Eksportrådet til stede på alle væsentlige eksportmarkeder over hele verden og klar til at rådgive det danske erhvervsliv. 

 

For yderligere information kontakt Eksportrådet i Sankt Petersborg på
Telefon: +7 (812) 703 3900
E-mail: thorli@um.dk

For printvenlig information, klik her

Det danske generalkonsulat i Skt. Petersborg