Spring til indhold

Kulturafdelingen

Den Kongelige Danske Ambassade i Moskva udbreder kendskabet til Danmark, herunder dansk kultur, sprog og historie, i Rusland. Vi fremmer ligeledes bredere dansk-russiske relationer og gensidig forståelse gennem støtte og rådgivning til journalister, studerende, forskere, m.fl.

Vores aktiviteter dækker en bred vifte af kulturelle og sociale aktiviteter og vi bidrager til etableringen af kontakter mellem relevante danske og russiske institutioner og enkeltpersoner.

Vi tilbyder organisatorisk bistand til projekter og aktiviteter rettet mod fremme af dansk kultur og samfund i Rusland, og organiserer ofte vores egne arrangementer i samarbejde med danske og russiske partnere og bidragydere.

Vores personale kan være behjælpelig med generelle spørgsmål om Danmark af næsten enhver art og kan endvidere levere materiale om Danmark, samt danske hjemmesider og kontakter.

På hjemmesiden vil du finde flere links og information om aktuelle aktiviteter og samarbejde inden for presse, kultur og uddannelse.